hvordan man typisk opføre sig, hvis man bliver holdt uden for fællesskabet

Det kan vejeres lidt efter om det er ventet eller uventet, og hvor interesseret er man i det fællesskab.

Men hvis det er den der direkte afvisning/udelukkelse, hvor man lige pludselig kommer som et chock. altså at man vil få denne direkte kommando med at man ikke må være med i den gruppe mere.

Så vil man vil jo selfølgelig få de her negative følelse, og så vil de fleste regere med at prøve at finde en anden vej til et fællesskab, eller fællesskabet. Altså enten finde en vej at være sammen med nogle andre.

man vil tit være i den der løsningsfase på en eller anden måde. fx. "prøv igen, og det var nok bare denne ene fejl" eller noget i den stil. Altså man leder efter en løsning, fordi vi er så afhængig af det.

Men det man kan se over den her længere tid er at den her negative cirkel kommer ind.

At man næsten kan opgive, og sidste ende stoppe med at prøve, eller ikke føle at der er nogen vej ud, eller nogle løsninger på at komme ind i et fællesskab.

Så på det punkt er der stor foreskæl på den der langvejs og kortvejrig ensomhed, og den kortvejrig ensomhed kan vi alle opleve, men den langvejrig ensomhed, den begynder at blive farlig fysisk. Det er her der kommer de der konsekvenser, med at man fx. skære i sig selv.

det der sker i den langvejrig udelukkelse, er dem som normalt ikke har holdt reglerne. altså bare bliver ved med at bryde gruppens regler. det er her folk begynder at mærke at der er noget mærkværdigt. der prøver gruppen af gøre noget ved det med denne bemærkning eller straf, og hvis han ikke retter ind, så er det her der som regel starter ud med noget bagtaling, indtil de simpelthen ikke gider at have personen med ind i gruppen igen.

Forskellen på alene og ensom

Hvad vil det sige at være ensom?

At være ensom er ikke det samme som at være alene.

Man er alene, når man har valgt at være for sig selv og har det godt med det.

Man er derimod ensom, når man ikke selv har valgt at være alene.

Det er en følelse, der opstår, når man føler sig socialt isoleret og dermed ikke får opfyldt sine sociale behov. Det kan være den der berøring, eller ikke kunne snakke med folk

Man kan sagtens være sammen med andre, have mange bekendte eller venner på Facebook, men alligevel føle sig ensom.

Det handler om kvaliteten af de relationer, man har, hvor man savner at kunne være tæt på og fortrolig sammen med et andet menneske.

De fleste mennesker oplever øjeblikke af ensomhed i deres liv, men der, hvor det bliver alvorligt og udviklingshæmmende for teenageren, er, når det står på i så lang en periode, at det bliver en kronisk livsform.

Lavt selvværd og ensomhed

Vi mennesker er sociale væsener og har fra naturens side behov for at føle os forbundet med hinanden

Vores identitetsudvikling er afhængig af fysisk og følelsesmæssig kontakt med andre mennesker. Ungdomsårene er en livsfase, hvor identiteten udvikles især igennem samvær med andre unge. Hvis man ikke har de sociale relationer, man har behov for, får man en usikker følelse af, hvem man selv er. Mange undersøgelser har vist, at længerevarende ensomhed ofte fører til et lavt selvværd. Her kommer denne negative cirkel ind igen, hvor man ikke rækker ud efter andre, fordi man er bange for nederlag, at føle sig 'kikset' og anderledes.

Man føler sig forkert og er skamfuld over ikke at have venner, og gør derfor alt for at skjule det.

hvis man nu tager en vennebænk som eksempel. grunden til at der ikke er nogen, som gider at sidde sig hen på den, er fordi man ikke vil vise at man er ensom. det er simpelthen et signal man ikke gider at vise andre.