Hvad der sker i hjernen med fællesskab.

Man kender til det. Man kan være ude af sig selv, ked af det eller frustreret over noget. Det der faktisk hjælper rigtig meget, det er det, at få en krammer. Det er simpelhen fordi at når vi mærker varmen, mærker nogen arme omkring os, hud mod hud - så frigiver hjernen et hormon "oxytoxin". Det er et tilknytninghormonet, der simpelthen gør, at vi knytter os til hinanden, og mærker kærligheden, men også, at det virker berolignende på vores nervesystem. Så en andens nervesystem kan berolige dit nervesystem. 

Det, at man knytter sig til andre mennesker, at andre mennesker får betydning for een, på et kærligt mæssigt niveau. Så er fællesskab simpelthen en form for "berolighedmiddel". Når man er sammen med andre kommer alle de positive følelser frem. Sig selv, og hjernen føler sig set. Føler sig anerkendt. At man er noget - og det er faktisk rigtigt betydningsfuld for et menneske. Man kender det fra sig selv. Det med at være i noget sammen med andre folk. Man bliver så glad - lige gyldigt alder, race eller køn. Det er nok derfor, at det er så vigtigt for et menneske...