Hvilke følelser man får, hvis man deltager i fællesskabet

Hvilke følelser får man når man bliver anerkendt. Altså, hvad foregår der inde i ens hoved? Nogen tror, at det er noget med hvad vi føler. At vi er en del af et fællesskab, samme art. Så føler vi os værdifulde. Vi føler os værdsat, med andre i nærheden. At vi har vores plads, og er berettet til at være i det fællesskab vi nu er i.  Det har nemlig rigtig meget med anerkendelse at gøre.          

For det første er der foreskel på selvværd og selvtillid.

 Selvtillid er når man virkelig prøver på at præstere for at ha det godt med sig selv. Det ødelægges, når det ikke går som man har regnet med. 

Selvværd er når man tror lidt mere på sig selv. Altså, man behøver ikke at gå til sin yderste grænse for at tro at man er god nok. man bliver til gengæld ikke slået ud når det går ned af bakke.

Selvtillid er noget der kan blive styrket. Hvis vi for eksempel er rigtig gode til noget. Det kan også være, hvis vi bliver anerkendt for noget af et andet menneske Fx. at løbe stærkt, eller god til fodbold. Altså, dygtig til et eller andet. Hvis vi bliver anerkendt for vores præsentationer, så kan vi godt have rigtig meget selvtillid og tillid til at "os selv." det at vi tror at vi kan meget mere, og tror mere på os selv. 

Så er der den her anden følelse.  Selvværd.                                                                              Følelsen af at være værdifuld som det man selv er. Også når man ikke kan så meget. Også når man fejler. For eksempel laver et selvmål i en fodboldkamp. Stort selvværd kan være med til at gavne selvtilliden. For eksempel at man kan noget, men ikke praler med det, også selvom andre folk roser en så meget. Det styrker selvtilliden.

 Hvis vi har et stort selvværd, så kan vi godt klare at det ikke altid går så godt, måske at vi ikke præstere 100%. Men hvis man har et meget stort selvtillid, og lidt selvværd, så skal der ikke så meget til at vælde en af pinden. Fordi ens selvværd er meget mere holdbart end selvtilliden. Selvtilliden kan blive brut bare med at man taber en fodboldkamp, og man tænker at man var mega dårlig. Så begynder man at bebrejde sig selv, og syntes at man selv var mega dårlig. Men med et stort selvværd tænker man "det går nok, jeg gør det bare bedre næste gang."

Hvis man for eksempel tager en klasse. Så er det rigtig godt at have et stort selvværd, hvis nu man bliver lukket ud fra gruppen. Hvis man hviler i sig selv, og er afklaret med at det er lige meget, at der ikke er nogen, der gider at lege med mig i dag, og tænker "det ikke har noget med mig at gøre. Jeg ved at jeg er en god kammerat, og et godt menneske." Hvis man har den fornemmelse med sig selv, så gør det ikke så meget at den gruppe ikke gad at have en med, fordi man ligesom bedre kan tolke det som det er. Fordi det er ikke lige altid at alle vil lege sammen, eller være sammen med en den dag. Hvis man har et stærkt selvværd, så er man lidt mere robust i det. Hvis ikke, så vil man lettere føle sig udenfor. 

Ensomhed påvirker biologien. Nogle forskere har fundet ud af at der er en dødelighed, som bliver forbundet med ensomheden. Det er lige så farligt som at ryge som det er at være ensom. Det er rimelig interessant. Fordi det bliver dårligt for immunforsvaret, man bliver lettere syg, man dør tidliger og tanken omkring selvmord kan også begynde at komme. Det påvirker os også over tid. Så hvis vi i længere tid føler os "ude på siden", så vil vi jo få det dårligere selvværd, vi vil faktisk komme helt derud, hvor man mister sine færdigheder. Så bliver man mere usikker på andre, og tilliden mistes.